“Ja, Mads har alt”

Citat fra et afsnit af Matador. Fed fed afslutning. Man kan lade den ligge der, men man kan også sætte en del refleksioner og tanker igang.

Matador er bare et super manuskript. Skrevet i en tidslomme, der helt sikkert passede til den tid den skal forestille at foregå i, men dens problematikker gjorde sig også gældende i 70’erne, 80’erne, 90’erne og i det 21-århundre, frem til i dag. Om 30 år er de sikkert også stadig relevante.

Jeg nyder at se afsnittene. Hver gang jeg ser et afsnit igen, lykkes det mig at forstå afsnittet på endnu et dybere lag end  forrig gang jeg så afsnittet. Så inspirerende og vidensfedt.

Nå tilbage til “Ja, Mads har alt”. Har Mads nu også det? Og hvad har Mads egentligt? To spørgsmål, der kunne være så interessante at stille i et intellektuel fora.

Jeg er meget faktabaseret, og uden at kende Mads’ bankkonto, så formoder jeg at Mads ihvertfald har penge, han har også en vis magt. Han har også en hustru og 3 børn og øvrig familie, et stort hus og når tiderne passer det, en bil. Han har selvfølgelig også sine forretninger, men hvad har Mads ellers?

Han har ihvertfald ingen venner, men en del bekendte. Familien tæller mere på papir end i hjertet. Medarbejderne føjer ham, men kun pga. autoritet og ikke lyst. Hans magt skyldes mere frygt end respekt. Hans penge er godt nok tjente, men ikke altid på etisk vis. Stort hus, jovist, men ikke ejet af lyst, men prestige. Så….. hvad har Mads?

Jeg ved ikke med jer, men jeg bytter ihvertfald ikke mit liv med Mads.

Jeg vil ikke lyve, penge er rare at have. Det giver en vis frihed, og hånden på hjerte, det giver også lidt selvtillid og selvophøjelse. Jeg tror ikke på at nogen, der har råd til det, kun køber en vipp skraldespand fordi den er praktisk eller servere en Amarone alene fordi den passer til maden. Hvis de påstår dette, vil jeg sige at de lyver. De vil godt kunne finde en billigere og ligeså tilpasset skraldespand og der findes et hav at rigtig gode rødvine til en noget billigere pris.

Her sidder jeg i min hængestol og nyder den Nordsjællandske sol med et glas hvidvin i hånden. mens min mand pudser sin Landrover. Fortællingen ‘neden på jorden’ er da, det er da superluksus. Den mere ‘usmagelig’ beretning er, at jeg absolut skulle fortælle, at jeg bor i Nordsjælland og min mands bil er en Landrover. 

Jeg har så meget lyst til at sige, at jeg af hele mit hjerte ikke mener, at jeg er et bedre menneske end alle andre, for det mener jeg virkelig ikke jeg er, men det forhindre mig ikke i, at jeg samtidlig også synes at det jeg har, har jeg fortjent. Måske kan de to ting godt harmonisere med hindanden  eller kan de?

Tilbage til Mads, der har alt. Korrekt pengene er der, han har en flot titel og folk føjder ham. Men er han lykkelig? Hvad er et liv uden lykke? 

Et andet spørgsmål man yderligere kan stille, er det ok at være både rig og lykkelig, hvis ens rigdom ikke også kommer andre til gode?

Hvornår er man et godt menneske?

Hvad er lykke?

Og hvad betyder det “at have alt”?

🙂 Laila

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.