Når krisen rammer

Det er faktisk lidt imponerende, at vi mennesker kan være så naive, taget i betragtning at vi har verdens mest veludviklede hjerne og vi til dagligt blive bombarderet med statistiske sandsynlighedsberegninger. Alligevel går mange af os og tror at kriser kun rammer naboen. 

Hvor om alting er, så rammer den både dig og mig på et tidspunkt. Det kan være privat, personligt eller erhvervsmæssigt, men en krise er en krise.

Som født og opvokset i Danmark med en slægt med rødder i den jyske så langt langt tilbage som nogen kan huske, er jeg opvokset i den kristne tror (dog uden at havde overrendt vores folkekirke – ikke engang til jul). Jeg har dog også valgt at tage en uddannelse i den naturvidenskabelige retning, hvor fakta er det, der taler sandheden. Sidst, men ikke mindst, bliver jeg dagligt informeret omkring alt ‘det alternative’, som vi p.t. kalder det, der ligger midt i mellem.

Men hvordan hjælper al den viden mig, når jeg står i en krise? Skal jeg bebrejde Gud for min situation ? Skal jeg søge tilflugt i ‘det alternative’ og acceptere at verden blot er et spejl af mig og mit kaos? Skal jeg være faktabaseret, og blot se det hele i lyset af en statistisk sandsynlighedsberegning og sige, ‘Ja- det ville jo ske på et eller andet tidspunkt’?

I skrivende stund, står jeg faktisk i en af livets trælse kriser, og jeg bruger dagligt min tid på at at få en afklaring på ‘HVORFOR MIG’. Jeg indrømmer gerne, at min higen efter svar, betyder at jeg prøver at få svar gennem den tro jeg er opvokset i, men min naturvidenskablige del af hjernen tager gerne over, for her taler vi jo med synlige data.

På en gåtur i dag, fik jeg dog lidt af en AHA-oplevelse. Det slog mig, at jeg i tiderens morgen lærte, at Gud udsætter os for prøvelser for at teste os i vores tro. Min oversættelse af dette er, at vi skal prøve, at bevise at vi kan komme gennem en aktuel krise. Dette stemmer jo ret godt overens med den naturvidenskabelige revolution. Kun de stærke overlever. Så i bund og grund er min egen overbevisning om hvad der er korret, ligegyldig. Tro eller fakta – resultatet af min krise afhænger ene og alene af mig.

Jeg kan give Gud skylden nok så meget, jeg kan også syndes at det er særdeles uretfærdigt at krisen rammer mig (sandsynhedeberegning) og alt i alt gøre mig selv til et offer. Jeg kan også kikke både ind i det religiøse og i det naturvidenskablige og tage skeen i den anden hånd og erkende at jeg kan kun komme videre og igennem krisen ved at tage ansvar for mit eget liv, ved både at være stærk, tro på mig selv og ved at erkende at jeg er mit i en krise, som jeg skal ud af.

Og tro mig, der er både venner, familie og kollegaer, der står parat til at hjælpe dig, hvis du blot vil erkende at du har en krise. Ikke mindst, der er også professionel at hente. Pak din stolhed ned i en stor kasse – beklager at må informere dig om at du er desværre ikke unik, andre har samme krise som dig på et tidspunkt 🙂

KH

Laila

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.